Bassinlivredderprøven på kun 4 uger
Fra 1. januar 2009 bortfaldt Bassinprøven og Livredderprøven, som har eksisteret i mange år.
Sidstnævnte findes i uændret form under navnet Livreddermærket, men giver ikke længere certifikat
og dermed heller ikke adgang til at arbejde som livredder i en svømmehal.
Den nye Bassinlivredderprøve, som er udarbejdet af Dansk Svømmeunion, er optimeret rent livredningsmæssigt
og er mere realistisk i sin sammensætning af øvelserne.
Alle, der er fyldt 17 år inden årets udgang, kan indstille sig til Bassinlivredder-prøven, der gælder 1 år fra den dato,
prøven er aflagt.
Roskilde Svømmeklub tilbyder optagelse på 4-ugers-kurser.
Kurserne oprettes efter behov, min. 4-6 deltagere pr. kursus.
Målgruppe: Personer der søger ansættelse i en svømmehal, aspiranter til politiskolen,
svømmelærere og pædagoger mv.
Sted: Maglegårdsbadet, Bakkesvinget 67, 4000 Roskilde
Tid: 4 onsdage efter aftale fra kl. 18.30-21.30.
Heraf er de 3 onsdage med teori og øvelser i mødelokalet fra kl. 18.30-19.50,
øvelser i bassinet fra kl. 20.00-21.30.
Den 4. onsdag er til prøveaflæggelse.
Pris: 750 kr. incl. kursusmateriale
Teori: Livredning ... håndbogen til alle med interesse for vand og sikkerhed. 2. udg.
Dansk Svømmeunion, 2011.
Beløbet skal betales før kursusstart.
Derudover betales 95 kr. for certifikat til Dansk Svømmeunion.
Påklædning: I lokalet: Praktisk tøj til øvelser på gulvet.
I vandet: Badetøj, shorts og T-shirt.
Medbring: Håndklæde samt drikkevarer og evt. frugt til eget forbrug.
Instruktør: Livredderdommer Juncher Jensen.
mobil 20 93 12 87
Alle, der er fyldt 17 år inden årets udgang, kan indstille sig til Bassinlivredderprøven.
Bassinlivredderprøven gælder 1 år fra den dato, prøven er aflagt.
Påklædning til prøvens vanddel er minimum shorts og T-shirt. Svømmebriller må ikke benyttes.
Dansk Svømmeunion har lavet videoer af prøvens enkelte dele, som kan ses på:
http://www.youtube.com/livredning
Bassinlivredderprøven består af 4 hoveddele:
1. Anlægsdel
2. Formprøve
3. Redningsdel
4. Mundtlig eksamination
1. Anlægsdelen
Fremvisning og gennemgang af sikkerhedsforanstaltningerne i anlægget omfattende følgende:
1 Alarmerings- og evakueringsplaner
2 Placering af telefon/alarmeringsknap, hjertestarter, iltudstyr samt andet livredningsudstyr.
3 Sikkerhedsforanstaltning ved fx vipper, rutsjebaner, klatrevægge og andet legeredskaber.
4 Sikkerhedsforanstaltninger og håndtering af kemikalier fx klor og saltsyre.
2. Formprøve
1 Udspring fra bassinkant eller startskammel efterfulgt af 200 m svømning.
2 De første 50 m svømmes med overblik med hovedet over vandet på max. 1½ min.
3 2 dyk efter bjærgedukke udlagt ved bassinvæg i bassinets største dybde.
4 Der må max. være 1 min. mellem de 2 dykninger. Efter 2. dyk bjærges dukken til nærmeste bassinkant.
3. Redningsdel
1. Redning af panisk nødstedt
1 Redning af panisk person 10 m fra bassinkanten.
2 Redningen skal foregå med flydemiddel og beroligende tale.
3 Der må ikke være direkte kontakt med den nødstedte
2. Redning af bevidstløs voksen i samarbejde med hjælper.
1 En forestillet bevidstløs voksen ligger i vandet ved bassinets endevæg i den dybe ende.
2 Prøvetageren adviserer hjælper om at alarmere, hente genoplivningsudstyr og være behjælpelig med ophaling og genoplivning.
3 Prøvetageren springer i vandet og bjærger den bevidstløse 25 m, mens der holdes frie luftveje.
4 Prøvetageren udfører kunstigt åndedræt i vandet ved bassinkanten inden ophaling.
5 Efter ophaling udføres hjerte-lunge-redning (HLR) (hjertemassage og kunstigt åndedræt) på voksendukke i samarbejde med hjælper.
6 Der afsluttes med at lægge den forulykkede i stabilt sideleje.
3. Redning af bevidstløst barn uden hjælper
1 En bjærgedukke ligger på bunden i det dybeste bassin 10 m fra bassinkanten. Et medie ligger klar i vandoverfladen.
2 Prøvetageren springer i vandet og udfører skrådyk direkte mod bjærgedukken, som ophales.
3 I vandoverfladen udskiftes den med mediet, som bjærges til bassinkanten, mens der holdes frie luftveje.
4 Mediet ophales alene, og HLR påbegyndes på junior- eller spædbarnsdukke.
5 Efter 1 min. HLR alarmerer prøvetageren og henter genoplivningsudstyr.
6 Efter 2 min. HLR med genoplivningsudstyret lægges den forulykkede i stabilt sideleje.
4. Håndtering af nakkeskade
1 En forulykket med formodet nakkeskade ligger i overfladen i bassinet lave ende. Mediet er ved bevidsthed.
2 Prøvetageren skal stabilisere den forulykkede med enten et nakke-hoved-hold, eller sammen med hjælper anvende spineboard til stabiliseringen, indtil professionel hjælp ankommer og ophaling kan foretages.
3 Håndtering af nakkeskader diskuteres.
4. Mundtlig eksamination
Førstehjælp
1 Prøvetageren skal mundtligt besvare spørgsmål om førstehjælp til skader, der kan opstå i anlægget fx faldskader, blødninger, hedeslag, kramper m.m.
2 Spørgsmålene kan desuden dreje sig om brugen af anlæggets genoplivningsudstyr.